Viser opslag med etiketten tilbehør. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tilbehør. Vis alle opslag

søndag den 8. juni 2014

French toast med landskinke

Havde lidt gulerodsbrød fra dagen før, som virkede lidt kedeligt.

Ville egentlig have lavet et blødkogt æg, men da brødet virkede kedeligt, så tænkte jeg i ristning eller arme riddere også kaldet french toast. Arme riddere er dog normalt lavet så de enten er sødet med sukker og kanel, eller så man kan spise dem med sirup eller lignende. Var mere til det salte i smagen.

Lavede dem på denne måde.

2 skiver daggammelt brød.
2 æg
1 håndfuld revet ost (cheddar)
salt og peber
San Marzano tomater
landskinke røget

Pisk æg sammen og tilsæt revet ost, som du lige smuldrer lidt mere mellem fingrene. Krydr med salt og peber.

Hæld blandingen i en dyb tallerken eller et lille fad.

Kom brødene ned i blandingen og lad dem trække lidt. Vend så de også trækker på den anden side.


Brun noget smør/margarine på en pande - ikke for kraftig varme.

Kom brødskiverne over på panden. Hvis de ikke har suget hele blandingen, så hæld forsigtigt blanding/ost over skiverne. (der skal ikke være ret meget æggemasse tilbage i tallerknen, for så har brødet trukket for lidt).

Giv nogle minutter på hver side, til overfladen er gylden.

Server med fx røget skinke og tomater. (kunne også være bacon)







søndag den 24. november 2013

Nemme kartoffelbåde/pommes frites

Efter en weekend uden den helt store energi, skulle vi have lidt nem mad i dag.

I går købte vi noget færdigt pizzadej, så vi havde til nem mad i dag. Lidt tomatsauce fra fryseren, peberfrugt, løg, ost, en rest hakket oksekød, chili og pepperoni samt noget cheddar.

Havde lyst til noget salt også, så det blev hjemmelavede kartoffelbåde. De plejer at skulle have ret lang tid i ovnen, så tænkte jeg ville bruge et lille fif, som jeg har set hos Jamie Oliver eller Gordon Ramsey.

Skræl den ønskede mængde kartofler.

Skær kartoflerne i både (de små var i kvarte og de større i 6-8 både pr. kartoffel)


Bring en gryde vand i kog, tilsæt salt.

Kom kartoffelbådene i vandet og kog i ca. 6-8 min. Hæld vandet fra, og tør kartoflerne.

Vend kartoflerne med 2-3 spsk olie (jeg brugte rapsolie, men brug hvad du kan lide)

Fordelte kartoffelbådene på en bageplade - gerne med bagepapir på. Drys med de ønskede krydderier. Jeg brugte blot lidt groft salt.


Sæt pladen i ovnen i ca. 20 min. Da jeg skulle lave pizza blev det ved 210 g varmluft.

De blev rigtig fine, og meget af olien lå tilbage på papiret, så heller ikke særligt fede.

søndag den 17. februar 2013

Glasserede perleløg

Løg er godt som tilbehør til mange ting.

Havde fået købt nogle hele små løg, i størrelse med perleløg. Manglede noget tilbehør til en god bøf, og kom til at tænke på klassikeren perleløg.

Fandt en udgave, hvor man ikke bruger så meget karamel, men fortynder med vand. I takt med vandet fordampede, så blev løgene fint karamelliserede.

100 g. små hele løg/perleløg frosne
2 spsk. sukker
½ spsk. margarine
2 dl. vand
Salt

Smelt sukkeret på en pande. Når det begynder at blive gyldent, tilsættes margarinen (jeg brugte oliemargarine og det fungerede fint) Når det har bruset lidt af, så tilsættes vandet under omrøring.

Når man har en ensartet masse tilsættes perleløgene, og de koger med uden låg, indtil vandet er fordampet. Rør ofte i løgene.

Når væden er fordampet er nogle fine glasserede perleløg tilbage, som er tøet og klar til at spise.

Smag til med salt.

mandag den 26. november 2012

Majspandekager

Så blev det tid til noget "nem" mad her i weekenden.

Sidst vi lavede pulled pork - se opskriften her på siden. Der lavede vi to stege, da det også smager rigtig godt når det har været i fryseren. Det overskydende blev frosset i passende portioner, og væden blev hældt over.

Nå men vi har fået købt noget økologisk majsmel, så det var oplagt at få lavet nogle majspandekager eller som nogle ville kalde det tortilla/mexikanske pandekager.

Kiggede lidt rundt omkring, og fandt en opskrift på hjerteforeningen's hjemmeside.

Der var desværre ikke mål på salt og peber, så der er jeg inspireret af andre opskrifter.

Som jeg lavede dem.

8 tortilla/majspandekager:
150 g majsmel
50 g hvedemel
4 dl mælk
3 æg
½ tsk salt
1/4 tsk peber

Bland alle ingredienserne sammen i en skål. Pisk godt. Sæt på køl i ½ time. Når dejen har hvilet, så piskes det op igen.



Varm en pande, smelt noget margarine, og kom dej på. Bag i ca. 2 min. på hver side. Hold dem varme mellem to tallerkner eller under et lag staniol.



Server med ønsket fyld. Her er det chili (næsten som på shawarmabarerne), salat, peberfrugt, løg, pulled pork og dressing.

søndag den 8. juli 2012

Hjemmelavet traditionel humus

Jeg har lært at elske humus, da jeg på et tidligere tidspunkt i mit liv, kom hos en familie, der havde en passion fra middelhavet og hvor faren i huset, kom fra middelhavsområdet/mellemøsten.

Til maden om fredagen var der ofte humus, og næsten altid brød, ofte som pita.

Siden har jeg selv prøvet at lave humus en del gange, og jeg synes efterhånden den er ret velsmagende.

Opskriften er lidt på slum, da jeg ikke står og måler alle tingene når jeg smager til.

1 dåse/papbrik udblødte kikærter (gem væden i en kop, er fint at bruge til at opnå den rette konsistens)
2-3 tsk tahini (det er en meget tyk sesampasta, den ligner næsten noget peanutbutter)
1 fed hvidløg (nogle ville nok bruge mere)
saft fra ½-1 citron - eller 1-2 spsk fra flaske
2 spsk olivenolie
1-2 spsk. væde fra kikærterne
1 knsp. spidskommen - måske mere efter smag, men start med lidt, og tilsæt så mere, du kan ikke fjerne det igen
1 knsp. koriander (stødt) evt. lidt mere
½-1 tsk paprika (ikke for kraftig - tilsæt hellere lidt mindre først og smag på det)

Kom kikærterne i en blender, smoothieblender eller foodprocessor (i foodprocessoren kan det blive lidt grovere i konsistensen)
Tilsæt et par tsk. tahini, samt 1 fed hvidløg - helst knust. Olivenolie og 1 spsk citronsaft tilsættes. Tænd blenderen, og kør det lidt. Hvis massen er for tør, så tilsæt lidt vand fra kikærterne. Når det er ved at være en jævn konsistens, så smag på det og tilsæt væde - enten citronsaft, vand fra kikærterne eller olivenolie, efter hvad du synes der mangler af smag.

Når massen er fin (ikke grynet) men ikke for tør, så smages forsigtigt til med krydderierne. Tilsæt lidt af gangen. (Nogle vil tilsætte salt og peber, men det synes jeg ikke er nødvendigt)

Når den er smagt til, så kommes massen over i en flad skål, eller på en tallerken, sættes i køleskabet, med film over.

Inden servering, så dryppes med olivenolie, og drysses med paprika.




Hvis man skal spise det som de gør sydpå, så brækker man et stykke brød af, og dypper i fadet. (Det er så vigtigt, at man kun brækker brødet af, og ikke har bidt i det man dypper med).

onsdag den 30. maj 2012

Kold kartoffelsalat og købeflûtes, der er spiced up.

Alle de dejlige krydderurter jeg har plantet skulle nu bruges til min pipfulg på dåse med en håndfuld friske krydderurter og lidt cola som væde. Uhmm.

Tilbehøret i dag var kartoffelsalat med nye udenlandske kartofler og forbedrede købeflûtes.

Først vil jeg lige komme med tippet angående købeflûtes. Det var et tip jeg lærte da jeg arbejde i butik og vi gjorde de frosne bake off flûtes mere spændende. Tag et flûtes, fra fryseren eller fra pakke. Pensl med alm. neutral olie og drys med det samme med det ønskede krydderi. Mexicansk grillkrydderi, citronpeber, hvidløgspeber eller hvad man nu kan lide. Det gør brøddet mere spændende. Bag i grillen i den tid der står på pakken.

1½ kg kartofler
3-4 dl. creme fraiche (6%)
1-2 spsk. mayonaise
salt
peber
en smule karry
et bundt purløg (finthakket løg kan bruges i stedet eller som supplement)

Kartoffelsalat kræver lidt forberedelse, men er ikke svært at lave. I god tid, eller dagen før koges nogle nye kartofler - uden skræl. Når de er kolde skæres de i passende tern.


En dressing laves af creme fraiche, en smule mayonaise, salt, peber, karry og masser af purløg. (Finthakket løg giver også god smag) Kartofler og dressing blandes. Pynt med tomater og purløg.

tirsdag den 3. april 2012

Stegte auberginer

Har man været i Grækenland så har man sikkert stiftet bekendtskab med fried eggplant. Dernede får man dem ofte meget sprøde, da de har været i frituregryden.

Man kan sagtens lave sin egen version og det i en lidt mere fedtfattig udgave.
1 aubergine
1 æg
mel gerne groft
salt og peber
olie

Skær en aubergine i skiver på ca. ½-1 cm. Vend skiverne i æg, og derefter i melet, der er krydret med salt og peber.

Kom på en middelvarm pande med en del olie. (Sydpå bruger de ofte olivenolie, men jeg synes lige så godt om de mere smagsneutrale olier) Vend dem jævnligt, så de ikke bliver for mørke.

Når de er helt bløde i midten, og skorpen er sprød og gylden, så tages de af panden, og lægges på en tallerken med køkkenrulle/fedtsugende papir.


Server som her, som tilbehør til kød, eller server som en ret med fx græsk salat til. Er også gode i en burger.

fredag den 9. marts 2012

Nem agurkesalat

Det er nemt at købe et glas med agurkesalat, men det er faktisk meget meget nemt at lave selv.

Der findes mange andre måder at lave det på, fx nogle hvor lagen koges op, med forskellige krydderier, men her er en som alle kan finde ud af, og som ikke kræver det helt store forberedelse.

½ agurk i tynde skiver
5 spsk sukker
5 spsk almindelig eddike
1 spsk vand
salt

Skær agurken helt tyndt, eller riv den i tynde skiver på råkostjernet. Læg på en dyb tallerken og drys lidt salt hen over. Lad salten trække det bitre ud.

Imens det står og trækker blandes sukker, eddike og vand i en skål - der røres jævnligt, indtil sukkeret er opløst.

Når agurken har trukket ½ time, eller længere, hvis der er tid til det, knuges overskydende væde ud, og skiverne kommes i lagen. Den er bedst, hvis agurkerne får tid til at trække i lagen inden servering.


Kræver minimalt arbejde. Kan gemmes i køleskab.