søndag den 20. juli 2014

Enebærgryde med bagt kartoffelmos

Her er endnu en af de opskrifter hvor jeg havde taget billeder.

Som oftest er det en opskrift uden billeder jeg har liggende i mine kladder. Denne var dog billeder uden tekst.

Havde fundet opskriften på enebærgryde hos arla

2 personer
25 g smør/margarine
½ kg svinekød i strimler (fx skinkekød)
3 tørrede enebær
1/4 tsk. tørret rosmarin
1 1/4 dl. fløde fx madlavningsfløde
1 dl creme fraiche eller cheasy fraiche
½ tsk. groft salg
friskkværnet peber
evt. kulør
evt. saucejævner

Bagt kartoffelmos
300 g skrællede kartofler i mindre stykker
14 liter vand
25 g smør/margarine
14 dl fløde
1 æg
12 tsk groft salt
friskkværnet peber

Smelt fedtstoffet og lad det blive gyldent. Del kødet i mindre portioner og brun hver portion for sig. Når alt kødet er brunet, kommes det tilbage i gryden.

Knus krydderierne i en morter og tilsæt sammen med fløde, fraiche, samt salt og peber.

Lad koge under låg ved svag varme i op mod 1 time. Tilsæt kulør hvis ønsket og smag til med salt/peber/enebær/rosmarin.

Hvis sovsen er for tynd, kan retten evt. jævnes.

Imens koges kartoflerne i vand i ca. 20 min. til de er godt møre (jo mindre stykker, jo kortere tid) husk det skal være usaltet vand til kartoffelmos.

Hæld vandet fra og lad kartoflerne dampe tørre, eller dryppe af i en sigte.

Mos med fedtstof og fløde.

Kom æggeblommerne i en af gangen og pisk mosen godt igennem. Smag til med salt og peber. Pisk hviderne stive i en anden skål og vend dem forsigtigt i kartoffelmosen.
Hæld i smurte portionsforme og bag midt i ovnen ca. 25 min. ved 200 g. varmluft.

Server med stegte grøntsager eller fx kogt blomkål/broccoli/gulerødder

Fasan med rødvin, løg og svampe.

Fandt denne i kladder - har ikke fået uploadet den, da jeg ikke havde fået lagt billeder på - denne er fra før vi hev vores køkken ned, men mens vi lå i byggerod på grund af vandskade under gulvet i det meste af huset.

Har fået taget nogle billeder til forskellige opskrifter, men pga. vandskaden og den svigende plads og møbler vi havde til rådighed, var der andre ting, der var vigtigere.

Min mand kom forbi køledisken i REMA1000 og faldt over ferske danske fasaner til 25 kr. stykket. Enig de var ikke store, omkring 600 g men stadig gik vi ud fra, en ganske fin pris.

Jeg var lidt skeptisk - har aldrig lavet fasan før, og er ikke altid til vildt, slet ikke når man kommer gele i saucen.

Men jeg blev overbevist, og vi købte en fasan lørdag, som vi skulle have om aftenen. Uden at have tjekket opskrifter tænkte jeg i retning af coq au vin. Altså tanker på rødvin, løg, champignon og så tænkte jeg fløde. Så de ingredienser sikrede jeg mig med hjem.

Hjemme igen ledte jeg efter opskrifter på fasan, rødvin og champignon. Fandt en opskrift på alleasyrecipes.com, som jeg var meget inspireret af.

Her er opskriften som jeg lavede den:
1 kop rødvin
½ kop kylling fond
1 laurbærblad
2 skiver bacon
150 g bacon i tern
1 kop ca. 65 g champignon i kvarter
1 spsk mel
lidt piskefløde (målte ikke op, vil tro jeg brugte ½-1 dl)
1-2 små fasaner (1 lille var nok til to personer)
masser af smør (6 spsk blødt smør)
salt og friskkværnet sort peber
1 finthakket løg (ca. ½ kop) 
1 fed finthakket hvidløg

Rens fasanen - gnid med salg og peber indvendigt. Kom et par spsk. smør i, og luk/bind fasanen sammen.


Smelt noget smør i en støbejernsgryde - brun fasanen på alle sider og tag op og læg på et fad.


Kom bacontern i gryden og svits ganske kort. Tilføj løg og hvidløg og lad løgene blive gyldne. Kom vinen i, og bring det i kog, mens du sørger for at dele der sidder på siderne kommer med ned.


Tilsæt fond, laurbærblad, ½ tsk salt og friskkværnet peber.

Kom fasane-n/-rne i gryden. Dæk brystet med bacon i skiver. Skru ned, så det lige netop simrer og lad det stå i 30-45 min. Til kødet er mørt, og gennemstegt.


Når fasanen er klar (kødsaften er klar og ikke rød) så tages den op, og lægges på et fad dækket med staniol.

På en pande smeltes 1-2 spsk smør. Når det er holdt op med at bruse tilsættes champignonerne. Lad dem få lidt farve i et par minutter.


Drys mel over og lad det suge fedtstoffet op.

Kom pandens indhold op i gryden - brug evt. en dejskraber/palet. Tilsæt fløde, og lad saucen koge indtil den begynder at tykne. (du kan ændre på konsistensen med væde, fløde og mere mel)

Smag til med salt og peber og evt. ekstra vin.


Skær fasanen ud i passende stykker eller som vi gjorde i 2 halve. Hæld sauce over og server fx. med kartoffelmos, røsti, kogte eller bagte kartofler eller hvad du har lyst til.


Smager skønt.

Vi endte med at købe et par fasaner mere.










lørdag den 19. juli 2014

Husarsteg med hasselback kartofler

En opskrift jeg husker fra min barndom, men som stadig holder og er ret nem at lave, er husarsteg.

Det er en god måde at lave nakkesteg/filet på.

Ca. 750 g nakkefilet
125 g champignon i skiver
1 løg
1 spsk rasp
4-5 skiver bacon i strimler
Salt og peber
Timian
1/2-1 spsk mel
1-2 dl bouillon
1-2 dl cheasy fraiche
Kulør - hvis skysaucen skal have lidt farve
Kødnåle


Kartofler
Det ønskede antal kartofler til hasselback kartofler eller halve bagte kartofler

Hak løget forholdsvist fint. Skær baconskiverne i strimler. Rens champignon og skær dem i skiver.

Kom lidt margarine eller olie på en pande. Rist løg, champignon og bacon heri.

Drys med rasp, og krydr med timian, salt og peber.


Skær nakkefileten i halve skiver (skær ikke helt igennem). De skal være ca. 1½ cm i tykkelse.


Fyld fyldet fra panden ned mellem skiverne. Hold evt. stegen sammen med kødnåle.


Læg i et ildfast fad, hæld bouillon ved og drys med mel. 


Kom i kold ovn. Tænd på 170 g. varmluft. Kom jævnligt væde fra fadet op over stegen.'

Skræl kartoflerne og skær i skiver på tværs, der må ikke skæres igennem. Det kan gøres på flere måder. I Sverige for mange år siden fandt mine forældre den hasselback form som jeg har på billedet. Før det lagde vi kartoflen i en grydeske, så skærer man ikke helt i bund. Har læst andre bruger en kødnål eller strikkepind igennem kartoflen, eller mellem to tynde spækbrætter.


Pensl med olie og drys med salt og hvis du ønsker det paprika. Når stegen har været i ovnen i ca. 45 min, sættes kartoflerne i ovnen. Når stegen har fået ca. 1½ time i alt, så tages den ud. Fonden hældes op i en gryde. Stegen dækkes med stanniol og trækker i ca. 20 min. Imens bager kartoflerne færdig i ovnen.



Jævn skyen med cheasy fraiche evt. rørt med lidt mel. Smag til med salt og peber og tilføj kulør hvis du ønsker det.


Server med kartofler og skysovs

fredag den 18. juli 2014

Hurtige og nemme nutella cookies

Kender I det, at man får købt Nutella eller andre chokolade smørepålæg, og så ikke får det brugt, før datomærkningen begynder at løbe ud. Denne gang var det sådan et glas med striber - duo choko.

Det har vi prøvet nogle gange. Men denne gang tænkte jeg, man må da kunne lave nogle kager med det. Så ud på nettet og søge på kager med Nutella. Da jeg så kom forbi Noget i ovnen hos bagenørden så var jeg solgt, det lød for nemt.

1 cup - ca. 2,4 dl. Nutella eller andet choko smørepålæg
1 cup - ca. 2,4 dl. mel
1 æg

Jeg kom ikke andet i denne gang, så helt plain. Har læst at folk kommer sukker, farin, natron, havregryn eller lignende i.

Bland ovenstående ingredienser i en skål.


Sæt i toppe på en bageplade med et par teskeer.


Bag i ovnen ved 175 g. varmluft i 5-10 min. afhængigt af din ovn og størrelsen.

Tag dem ud og lad dem køle af på en rist. De bliver sprøde, når de køler af. De er som så mange andre småkager bløde når de tages ud.

De er bedst samme dag, men kan gemmes i en dåse/bøtte i et skab.