Viser opslag med etiketten dessert. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten dessert. Vis alle opslag

lørdag den 29. september 2012

Hjemmelavet vanille parfait/vanille is

Nå, så er det på tide at komme igang med nogle opskrifter igen, nu hvor vi er hjemme fra ferie, og hverdagen igen har taget sit indtog.

Vi sad en dag og stenede til et af de her madprogrammer, hvor de besøger hinanden. Denne gang var det dog med kokke, så der var nogle fif at hente.

Den ene lavede en nem nem hindbærparfait, og det så simpelthen så nemt ud, at det måtte vi prøve, dog uden hindbærpuréen.

Frem med æggeblommerne, sukkeret og piskefløden. Tilsæt den smag der ønskes, og i fryseren med det hele. Nemmere kan det jo næsten ikke være.


Opskriften kommer her.

5 æggeblommer (past.)
150 g. sukker
kornene fra en vanillestang.
½ l. piskefløde.

Skrab kornene ud af vanillestangen, og mas det sammen med ca. 1 spsk. sukker, så kornene fordeles.

Kom æggeblommer, sukker og vanille i en skål og pisk det hvidt og rigtig luftigt.


Pisk i en anden skål piskefløden.

Bland de to dele sammen, og kom i fryseegnede forme. Sæt i fryser til det er frossent min. 4-6 timer, afhængigt af hvor stor en form man har kommet det i.


Isen smager godt, er nem at lave, men har en lidt hårdede konsistens end de købeis vi kender. Til servering, vil det helt klart være at foretrække, at man har lavet den i en form, hvor det passer med man skærer i skiver.


Næste projekt må snart være ismaskinen (altså en af dem uden kompressor) :-)