onsdag den 22. august 2012

Hjemmelavet tomatsauce til pasta

Nu hvor solen endelig er kommet igen, så er tomaterne i haven ved at blive godt modne.

Har prøvet en type, der er lidt aflang i det, og som skulle være rigtig god til pastasauce.

Menuen i dag stod derfor på pasta med tomatsauce. Pastaen skulle egentlig have været hjemmelavet, men vi havde en bakke frisk grov pasta der snart skulle bruges.

Jeg plukkede 500 g friske og rigtig solmodne tomater, vaskede dem, og skar dem i grove tern. (Stilken skar jeg fra). Jeg fravalgte at flå tomaterne, og nyde hele tomaten i saucen.

Uhmm det smager nu godt med friske og solmodne tomater.

Opskriften var denne:
500 g. groft hakkede friske tomater (meget solmodne)
2 løg
1 pakke bacon (kan udelades, men så skal der bruges noget olie til at stege i)
friske krydderurter jeg brugte oregano, timian og rosmarin (tørrede kan sikkert også anvendes)
salt, peber og chili
½ dl. hvidvin
lidt af vandet fra pastaen

Skær tomaterne i grove tern. Skær baconen i strimler, og løgene i små tern.

Kom baconen på en varm pande, og svits ganske kort, så noget af fedtet er smeltet af, men så bacon ikke er sprød med stadig blød. Tilsæt løg, og lad det svitse 1-2 min, mens der røres i det. Når løgene er blevet klare, så tilsættes krydderurter fx. rosmarin, timian og oregano.


Tomaterne tilsættes, og retten skal nu simre i min. 5-10 minutter. Man kan med fordel presse lidt ned på tomaterne, når man rører i dem, så bliver det mere sauceagtigt. Tilsæt lidt hvidvin, for at runde smagen lidt af. Lad simre med i min. 5 minutter, men gerne mere. Krydr med salt, peber og chili. Hvis konsistensen er blev lidt for tør, fordi det har simret længe, så tilsæt lidt af kogevandet fra pastaen.

  
Server med pasta, og evt. ekstra kød




tirsdag den 21. august 2012

Koteletter i paprikasauce

Hvor denne opskrift stammer fra kan jeg ikke huske, jeg har haft den på en håndskrevet seddel.

Til 4 personer:
4-6 fadkoteletter
20 g margarine
1 tsk salt
1/4 tsk peber

Sauce:
1 ml. stort løg (evt. rødløg)
4 tynde skiver bacon (skal det være magert, så vælg kalkunbacon)
1-2 dl. vand
½-1 bouillonterning
1 lille dåse tomatkoncentrat (70g)
3 tsk paprika (her brugte jeg edelsüss)
½-1 dl 9 % fløde (Da jeg brugte kaffefløde og ikke madlavningsfløde, tilsatte jeg lidt maizena)
Evt. lidt ekstra vand eller mælk

Koteletterne brunes på panden og lægges taglagt i et ildfast fad. Krydr med salt og peber.

Pil løget og skær det i tern. Klip bacon i strimler.

Svits først baconen, og tilsæt derefter løget, så behøves ikke ekstra fedtstof. (Er baconen fed, så kan lidt af fedtstoffet kasseres, inden løget kommes på).


Tilsæt vand, tomatpuré, bouillonterningt og fløde 9%. Lad sovsen koge igennem, smag til med salt, peber og paprika.

Hæld sovsen over koteletterne. Dæk fadet med staniol og stil midt i ovnen ved 200 g i 15-20 min.


Server fx. som her med ris og "råkostsalat".






lkjfldkjlfajkk

Bryllupskage

Så er det vist på tide jeg igen får opdateret med lidt opskrifter og billeder her på bloggen.

Det har stået lidt stille fordi vi havde rigtig travlt med at få det hele til at gå op i en højere enhed, da vi skulle giftes.

Vi holdt blot en lille fest, for de nærmeste, og nej, jeg huskede jo ikke at tage billeder af maden. Men kagen fik jeg da taget et billede af.

Gennem den seneste tid har vi prøvet os lidt frem, dels med opskrift på bunde - hvilke bunde skulle det være. Fondant - kunne det lykkes at lave selv. Pynt - formes og farves. Og ikke mindst fyldet.

Efter mange ture rundt på forskellige sider med kager havde vi læst lidt om opbygning, opsmøring, beklædning og meget mere.

Himmelske kager har lavet en rigtig fin guide.

Det første forsøg bestod af lagkagebunde (opskrift fra Himmelske kager) meget lette og luftige - uden fedtstof. Fyldet var dels en hindbærmousse med yogurt og dels en chokolade"creme" halvdelen med skildpadde og halvdelen med toblerone.  (opskrifter kan findes hos kagekonen)

Fondanten var købt, og ja, jeg havde fået købt alt for lidt, så det blev lige knebent nok med det. Både i tykkelse og størrelse.








Kagen var ikke dårlig, men fyldet blev meget dominerende i smagen. Et lille stykke var næsten for meget.


Så vi vidste på det tidspunkt at vi skulle finde noget andet fyld. Men også at vi manglede noget for at kunne lave pynt, og vi havde endnu ikke lavet fondant.

Næste forsøg blev med samme bunde, men vi lavede fyldet fra Mette Blomsterbergs bryllupskage (opskriften findes bla. på DR's hjemmeside) Vi valgte dog at lave en portion af "blåbærbomberne" med jordbær i stedet, og så som et helt lag. Det andet lag var hendes chokoladetrøffelcreme.

Uhm. Det blev rigtig godt. Og vi legede også lidt med pynt. Farven var blot en vi havde liggende.




Fondanten var hjemmelavet. Tror opskriften er fra kagemors hjemmeside. Den var desværre blot alt for tør, så den flækkede lidt.

Vi manglede nu mest at få finpudset fondanten, men syntes der manglede lidt i kagen, så igen fandt vi inspiration hos Mette Blomsterberg og DR's "Det søde liv". Her fandt vi en opskrift på Drømmekagebunde og på mudcake.

Vi lavede så et forsøg med bunde - uhmm bundene var gode. Fyldet var blot noget færdigt fyld, ikke noget at tale om, men forsøget var for at finde ud af om vi skulle skifte bunde.

Vores endelige forsøg blev 2 drømmekagebunde og 1 mudcakebund i hver kage. Et lag jordbærmousse (lavet som Blomsterbergs blåbærbomber - sylten som er en del af "moussen" skal blendes inden den blandes med chokoladefløden) og et lag chokoladetrøffelcreme. Smurt op med en lidt mislykket 1-1 chokolade ganache.


Og kagen blev samlet rigtig vellykket. Lidt svedende, men det var også meget fugtigt.