tirsdag den 21. august 2012

Koteletter i paprikasauce

Hvor denne opskrift stammer fra kan jeg ikke huske, jeg har haft den på en håndskrevet seddel.

Til 4 personer:
4-6 fadkoteletter
20 g margarine
1 tsk salt
1/4 tsk peber

Sauce:
1 ml. stort løg (evt. rødløg)
4 tynde skiver bacon (skal det være magert, så vælg kalkunbacon)
1-2 dl. vand
½-1 bouillonterning
1 lille dåse tomatkoncentrat (70g)
3 tsk paprika (her brugte jeg edelsüss)
½-1 dl 9 % fløde (Da jeg brugte kaffefløde og ikke madlavningsfløde, tilsatte jeg lidt maizena)
Evt. lidt ekstra vand eller mælk

Koteletterne brunes på panden og lægges taglagt i et ildfast fad. Krydr med salt og peber.

Pil løget og skær det i tern. Klip bacon i strimler.

Svits først baconen, og tilsæt derefter løget, så behøves ikke ekstra fedtstof. (Er baconen fed, så kan lidt af fedtstoffet kasseres, inden løget kommes på).


Tilsæt vand, tomatpuré, bouillonterningt og fløde 9%. Lad sovsen koge igennem, smag til med salt, peber og paprika.

Hæld sovsen over koteletterne. Dæk fadet med staniol og stil midt i ovnen ved 200 g i 15-20 min.


Server fx. som her med ris og "råkostsalat".






lkjfldkjlfajkk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar