fredag den 9. marts 2012

Nem agurkesalat

Det er nemt at købe et glas med agurkesalat, men det er faktisk meget meget nemt at lave selv.

Der findes mange andre måder at lave det på, fx nogle hvor lagen koges op, med forskellige krydderier, men her er en som alle kan finde ud af, og som ikke kræver det helt store forberedelse.

½ agurk i tynde skiver
5 spsk sukker
5 spsk almindelig eddike
1 spsk vand
salt

Skær agurken helt tyndt, eller riv den i tynde skiver på råkostjernet. Læg på en dyb tallerken og drys lidt salt hen over. Lad salten trække det bitre ud.

Imens det står og trækker blandes sukker, eddike og vand i en skål - der røres jævnligt, indtil sukkeret er opløst.

Når agurken har trukket ½ time, eller længere, hvis der er tid til det, knuges overskydende væde ud, og skiverne kommes i lagen. Den er bedst, hvis agurkerne får tid til at trække i lagen inden servering.


Kræver minimalt arbejde. Kan gemmes i køleskab.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar