onsdag den 27. oktober 2021


Low carb boller - version 1 

Jeg har efter jeg fik diabetes og ønsker at spise med få kulhydrater ledt efter brød jeg kan lide, og som gerne må føles og smage som rigtigt brød. Efter jeg har opdaget hvedegluten, som er glutendelen af hvedemelet, så har jeg fundet noget jeg godt kan lide. 

Denne opskrift er low carb bread rolls fra madreationshub.com - hvor jeg dog har valgt at bruge almindeligt frisk gær og ikke tørgær. Det ændrer lidt i måden det laves på, da det så skal laves som almindelig gærdej næsten. 

Den originale opskrift er her: low carb bread rolls only 2g net carb

Jeg har anvendt cup som svarer til 236 ml. 

Ingredienser:

1 cup/kop vand (lillefingervarmt)
2 tsk inulin (gæren kan spise dette, kan det ikke de fleste sukkererstatninger - hvis du vil erstatte skal det være honning/sukker)
25 g frisk gær
2 æg (gerne let pisket)
en smule saltflager
1/3 cup og 2 spsk hørfrømel (ønsker du lysere brød brug gyldent hørfrømel)
1/3 cup mandelmel (almindeligt ikke affedtet)
1/2 cup havrefiber (ikke havremel eller blendede havregryn, men havrefiber)
1 1/4 cup hvedegluten
70 g smør (stuetemperatur)
1/4 tsk guargum eller Xantham gum

Udblød gæren i det lunkne vand. Tilsæt inulin og æg og rør hurtigt sammen. Bland alle de tørre ingredienser sammen og tilsæt mens der røres i røremaskinen på lav hastighed. 

Tilsæt smør i tern og lad dejen ælte med dejkrog i ca. 5 min. eller til dejen begynder at kunne strækkes uden at knække og der er en smule modstand (lidt som en normal gærdej) dejen er lidt fedtet, men ikke våd når den er klar. 

Der bliver ca. 700 gram dej. Del dejen i 10 stykker á ca. 70 g. og rul til boller. 

Sæt på en bageplade og dæk med fx viskestykke og lad hæve i ca. 1 time. 

Pensl bollerne med fløde, mælk, vand eller æg efter hvilken overflade du ønsker - mine her er penslet med piskefløde. Og drys med ønsket "topping" fx. sesam, chia, birkes eller lignende. 

Bag i ovnen ved 170 g varmluft i ca. 25 min. (afhænger af din ovn, men jeg bagte to plader og brugte varmluft og kun ca. 25 min - oprindelige opskrift er 170 g måske almindelig varme og 30-35 min)

Ifølge den australske opskrift er der ved 10 boller ca. 2 g. kulhydrat pr. bolle. 

Det er de bagerst boller i kurven der er denne opskrift. De forreste kommer der en opskrift med andet mel på. 








tirsdag den 12. oktober 2021

Low carb gær burgerboller


Når man søger på low carb brød eller Keto brød finder man rigtig mange opskrifter der også lige skal være gluten- og gærfri. Og den del forstår jeg ikke. Hvis man kan lave brød uden meget kulhydrat der er hævet osv hvorfor så ikke gøre det. 

Så ud på nettet og søge på engelsksprogede sider. Der har en del forstået low carb ikke er lig med glutenfri. 

Fandt disse boller hos tasty-lowcarb.com. Keto yeast burgerbuns

Så måtte jeg ud at handle for lupinmel det havde jeg end ikke hørt om før. 

Lavede en smule om fordi jeg brugte frisk gær

1/2 pk frisk gær

1 cup lunkent vand (lillefingervarmt)

2 tsk inulin (originalen bruger honning, sukker kan sikkert også bruges men de fleste sukkererstatninger kan ikke, men ved fra anden opskrift at gæren godt kan spise inulin)

1 cup lupinmel

1 cup hvedegluten

3/4 cup havrefiber

3 tsk hvidløgspulver

2 tsk løgpulver

1 tsk salt

2 æg

2 spsk sukkererstatning fx sukrin, mammasugar eller andet ca 1-1 sødning  

3 spsk smør (brugte 45 g)

Opløs gæren i vandet, tilsæt inulin og fordel  

Pisk æg med sukkererstatning og kom i gærblandingen - rør godt rundt  

Sæt maskinen på laveste trin og tilsæt de tørre ingredienser (som er blandet godt) lidt efter lidt  lad dejkrogen få tid til at få de tørre ingredienser med i dejen Fortsæt til det hele er optaget og fortsæt til det ialt har æltet i 10 min  

Tilsæt smør i mindre tern og lad det blive godt fordelt i dejen  dette kan tage ca 5 min mere  

 

Dejen formes til en kugle og stilles til hævning i 30 min  tildækket  

Del dejen i 8 dele  form til boller ved at strække og folde dejen  sæt på en bageplade  

Dæk til og lad hæve til dobbelt størrelse ca 1 time  

Pensl med pisket æg og drys med ønsket topping fx sesamfrø  

Bag i forvarmet ovn ved 190 g i ca 15 min  

Lad afkøle 15 min inden de skæres over/spises.



lørdag den 11. september 2021

Low carb morgenmad

Siden jeg i juni i år fik konstateret diabetes har jeg prøvet at finde mig til rette i et liv hvor jeg har skåret ned på kulhydrat. Så min mad nu er overordnet uden ris, pasta, kartofler og alm. brød. Laver stadig pasta osv da min datter kun er 5. 

Morgenmaden i dag hvor resten af familien spiste lækre boller af køleskabsdej, der måtte jeg tænke i en hurtig løsning. Kål er rigtig godt, men ikke noget jeg har dyrket voldsomt i mit køkken tidligere. 

Men jeg prøver og skal nok ende med at blive rigtig glad for en del kål. Endnu primært tilberedt, men tænker det er tilvænning. 

Morgenmaden. 

Spidskål skåret i fine strimler. Stegt i olie på panden, og lidt hvidløgsolie for smag - skal helt sikkert i gang med at have smagsolier klar. 

Til kålen der faldt meget sammen 😀 en hurtig omelet/røræg med skinke og ost. 

Kom skinkestrimler på panden. Kom ost over og hæld sammenpisket æg over. Jeg brugte 2 æg, en lille håndfuld skinke og lidt mindre ost. 

Hurtig og kulhydratfattig morgenmad. 



søndag den 7. marts 2021

Fudge af kun 2 ingredienser



Min kære mand havde set en opskrift på snydefudge, og da vi havde en del overtræksknapper, som jo skal bruges til noget - så tænkte jeg at det måtte prøves. 

Meget nemt, og egentlig et okay resultat. 

Ingredienser:
5,9-6 dl. overtræksknapper (jeg har lavet både af hvid, lys og mørk)
1 ds kondenseret mælk (lige under 400 gram)

Kom knapperne (eller endnu bedre chokoladen) i en skål der kan gå i mikroovnen. Sæt i mikroovnen og giv 30 sekunder af gangen indtil chokoladen er smeltet (vigtigt ikke at give for lang tid, derfor det "korte" interval). Når chokoladen er smeltet, så blandes med den kondenserede mælk. 

Når det er blankt og ensartet kommes det i en form på 20*20 cm. 

Jeg kom bagepapir i, og kom en smule olie på papiret. Kom olie på fingrene og glattede fudgen lidt ud. 

Sæt i køleskab til det har sat sig. Skær i mundrette stykker og server. 




lørdag den 16. januar 2021

Sprøde flæskesvær - actifry

Der blev indkøbt et par store svinekamme med svær her omkring nytår. 

De blev skåret ud til primært koteletter, så havde fedt og svær til overs. 

Skulle bruge fedtet til leverpostej, men sværen gemte jeg til flæskesvær.

Glemte at veje inden jeg kogte, men vil tro der var 300-400 g inden det blev kogt. Efter kogning i saltvand, lavede jeg dem i actifry. Nemt og de blev fine. 

Opskrift

300-400 g svær uden ret meget fedt under

2-3 tak salt måske mere

1 spsk eddike



Start med at koge sværene (adskilt i enkelte svær) i ca 15 min i letsaltet vand  

Lad dryppe af i nogle minutter. 

Kom eddike i actifryen, tilsæt de afdryppede svær og 1 tsk salt. Lad dem køre på standardprogram i ca 15 minutter og tjek om der skal hældes fedt fra. Kør videre i ca. 15 minutter mere tjek om de er færdige, klumpet sammen, eller skal have hældt fedt fra. Drys lidt salt over (nok 1-2 tsk.) og lad dem køre videre. Hold øje med dem, så de ikke får for meget. Mine fik ca. 35-36 minutter. 



mandag den 24. september 2018

Kærnemælksboller med og uden fyld

Selvom der ikke er så meget tid til overs til den her så er det jo ikke fordi jeg ikke får lavet mad og afprøvet opskrifter.

Faldt over en økologisk kærnemælk i de der stop madspild kølediske. Så tænkte straks det måtte kunne bruges til kærnemælksboller. Og det blev der så prøvet igår søndag.

Fandt en opskrift her  Fulgte den overordnet men med lidt ændringer til hævetid, bagetid og temperatur.

20 stk
7-800 g hvedemel
5 dl kærnemælk
2 spsk honning
2 tsk salt
100 g margarine
1 pk gær



(Jeg kom fyld i halvdelen, der brugte jeg 2-3 skiver pepperoni og lidt ost i hver)

Lun kærnemælken og udblød gæren i den.

Tilsæt honning og salt. Kom melen i lidt af gangen. Når massen begynder at samle sig tilsættes margarinen i tern. Der æltes videre og der tilsættes mel til dejen er smidig men ikke tør.

Stilles til hævning et lunt sted. Her stod den i 1-1,5 time. Del dejen i to som hver deles i 10 lige store stykker. Mine var på ca 65-70 g.

Form til boller sæt på en plade og lad hæve tildækket i ca 30 min.

Dem det var med fyld blev trykket flade. Fyldet på i midten og dejen foldedes op omkring fyldet og rulledes til en bolle.

Ovnen tændes på 210 g varmluft.

Inden bollerne sættes i ovnen pensles med kærnemælk. Bages bed 210 g varmluft i ca 10-15 min afhængigt af ovn. Dem med fyld fik nok omkring 15-17 min.

Værsgo at spise. (Dem med fyld er prøvet at fryse og tøet op i mikro og de er stadig saftige)





mandag den 15. august 2016

Tarteletter med høns i asparges

Efter det gode sommervejr er kommet tilbage, så blev det til at der skulle grilles nogle kyllinger på roterende spyd. De bliver rigtig gode. Det var dog et par store kyllinger, så der plejer at være kød til overs. Det var der også denne dag. Havde lavet 2 kyllinger på hver 1600 g.


Så hvad kan resterne bruges til, ja en af tingene er fyld til tarteletter. Det er noget min mor lavede da hun levede, og min svigermor serverer også tarteletter til forret, så det er jo en hel klassiker.


I den klassiske udgave, så laver man en opbagt sovs. Men jeg synes at kunne huske at min mor begyndte at jævne sin sovs i stedet.


Så her er som jeg lavede det:
8-10 store luksus tarteletter (de var færdigkøbte)


Fyld:
Kyllingerester her svarende til en stor kyllingebrystfilet. Plukket fra benene eller skåret i mindre stykker.
det meste af en dåse aspargessnitter
1 dl. minimælk
bouillonterning eller flydende bouillon
1 dl. aspargesvand
1-2 spsk. mel
½ dl. mælk (eller fløde hvis du vil have en lidt federe smag)
salt og peber


Kom minimælk og bouillonterning i en gryde og bring i kog. Ryst en jævning af aspargesvand og mel og tilsæt. Lad det koge lidt, så melsmagen forsvinder. Smag til med salt og peber.


Kom kyllingeresterne og så mange asparges i som du ønsker. Lad det hele simre, til kylling og asparges er varme og saucen er tyknet. Hvis du synes saucen bliver for tyk, så tilsæt det ekstra mælk eller fløden.


Server i de varmede tarteletter.

lørdag den 13. august 2016

Flirtende kyllingefrikadeller

Så er det vidst mere end på tide jeg er aktiv igen. Der er sket meget på de sidste to år, det største at jeg er blevet mor.

Dette er lidt stop madspild, da der var billigt hakket kyllingekød pga datoen. Så blev der lavet frikadeller i massevis. To slags.

Disse er inspireret af opskriften på flirtende frikadeller som blandt andet var i en opskriftbog som jeg mener danske slagterier eller svineproducenter udgav med opskrifter med svinekød. De hed noget med 15 nemme, 15 lette osv.

Dette er min version med kyllingekød ala hvad jeg har af ingredienser:

500 g hk. Kyllingekød
8 spsk rasp, udblødt i samme mængde mælk
Frisk oregano (1lille håndfuld blade)
2 æg
1 løg
Ca. 1/2 tsk peber
2 tsk salt
2 tsk spidskommen
1/2 tsk chili
30 g gouda
2 fed hvidløg

Kom kødet i en skål. Opblød raspen og kom i, og rør rundt med det samme. Blend løg, hvidløg, oregano og krydderier med æggene. Brug en stavblender. Sådan undgås store stykker løg, men kan også bare hakkes fint. Tilsæt ægge-/krydderiblandingen og osten og rør rundt. Til du har en fars der er jævn.


Varm en pande og form frikadeller som steges ved jævn varme til de er færdige. (Slipper gaflen uden noget hænger ved)


Server med salat og flûtes. Tomatsalat, pitabrød og tzatziki eller hvad man nu har lyst til. De kan fint fryses.

søndag den 20. juli 2014

Enebærgryde med bagt kartoffelmos

Her er endnu en af de opskrifter hvor jeg havde taget billeder.

Som oftest er det en opskrift uden billeder jeg har liggende i mine kladder. Denne var dog billeder uden tekst.

Havde fundet opskriften på enebærgryde hos arla

2 personer
25 g smør/margarine
½ kg svinekød i strimler (fx skinkekød)
3 tørrede enebær
1/4 tsk. tørret rosmarin
1 1/4 dl. fløde fx madlavningsfløde
1 dl creme fraiche eller cheasy fraiche
½ tsk. groft salg
friskkværnet peber
evt. kulør
evt. saucejævner

Bagt kartoffelmos
300 g skrællede kartofler i mindre stykker
14 liter vand
25 g smør/margarine
14 dl fløde
1 æg
12 tsk groft salt
friskkværnet peber

Smelt fedtstoffet og lad det blive gyldent. Del kødet i mindre portioner og brun hver portion for sig. Når alt kødet er brunet, kommes det tilbage i gryden.

Knus krydderierne i en morter og tilsæt sammen med fløde, fraiche, samt salt og peber.

Lad koge under låg ved svag varme i op mod 1 time. Tilsæt kulør hvis ønsket og smag til med salt/peber/enebær/rosmarin.

Hvis sovsen er for tynd, kan retten evt. jævnes.

Imens koges kartoflerne i vand i ca. 20 min. til de er godt møre (jo mindre stykker, jo kortere tid) husk det skal være usaltet vand til kartoffelmos.

Hæld vandet fra og lad kartoflerne dampe tørre, eller dryppe af i en sigte.

Mos med fedtstof og fløde.

Kom æggeblommerne i en af gangen og pisk mosen godt igennem. Smag til med salt og peber. Pisk hviderne stive i en anden skål og vend dem forsigtigt i kartoffelmosen.
Hæld i smurte portionsforme og bag midt i ovnen ca. 25 min. ved 200 g. varmluft.

Server med stegte grøntsager eller fx kogt blomkål/broccoli/gulerødder

Fasan med rødvin, løg og svampe.

Fandt denne i kladder - har ikke fået uploadet den, da jeg ikke havde fået lagt billeder på - denne er fra før vi hev vores køkken ned, men mens vi lå i byggerod på grund af vandskade under gulvet i det meste af huset.

Har fået taget nogle billeder til forskellige opskrifter, men pga. vandskaden og den svigende plads og møbler vi havde til rådighed, var der andre ting, der var vigtigere.

Min mand kom forbi køledisken i REMA1000 og faldt over ferske danske fasaner til 25 kr. stykket. Enig de var ikke store, omkring 600 g men stadig gik vi ud fra, en ganske fin pris.

Jeg var lidt skeptisk - har aldrig lavet fasan før, og er ikke altid til vildt, slet ikke når man kommer gele i saucen.

Men jeg blev overbevist, og vi købte en fasan lørdag, som vi skulle have om aftenen. Uden at have tjekket opskrifter tænkte jeg i retning af coq au vin. Altså tanker på rødvin, løg, champignon og så tænkte jeg fløde. Så de ingredienser sikrede jeg mig med hjem.

Hjemme igen ledte jeg efter opskrifter på fasan, rødvin og champignon. Fandt en opskrift på alleasyrecipes.com, som jeg var meget inspireret af.

Her er opskriften som jeg lavede den:
1 kop rødvin
½ kop kylling fond
1 laurbærblad
2 skiver bacon
150 g bacon i tern
1 kop ca. 65 g champignon i kvarter
1 spsk mel
lidt piskefløde (målte ikke op, vil tro jeg brugte ½-1 dl)
1-2 små fasaner (1 lille var nok til to personer)
masser af smør (6 spsk blødt smør)
salt og friskkværnet sort peber
1 finthakket løg (ca. ½ kop) 
1 fed finthakket hvidløg

Rens fasanen - gnid med salg og peber indvendigt. Kom et par spsk. smør i, og luk/bind fasanen sammen.


Smelt noget smør i en støbejernsgryde - brun fasanen på alle sider og tag op og læg på et fad.


Kom bacontern i gryden og svits ganske kort. Tilføj løg og hvidløg og lad løgene blive gyldne. Kom vinen i, og bring det i kog, mens du sørger for at dele der sidder på siderne kommer med ned.


Tilsæt fond, laurbærblad, ½ tsk salt og friskkværnet peber.

Kom fasane-n/-rne i gryden. Dæk brystet med bacon i skiver. Skru ned, så det lige netop simrer og lad det stå i 30-45 min. Til kødet er mørt, og gennemstegt.


Når fasanen er klar (kødsaften er klar og ikke rød) så tages den op, og lægges på et fad dækket med staniol.

På en pande smeltes 1-2 spsk smør. Når det er holdt op med at bruse tilsættes champignonerne. Lad dem få lidt farve i et par minutter.


Drys mel over og lad det suge fedtstoffet op.

Kom pandens indhold op i gryden - brug evt. en dejskraber/palet. Tilsæt fløde, og lad saucen koge indtil den begynder at tykne. (du kan ændre på konsistensen med væde, fløde og mere mel)

Smag til med salt og peber og evt. ekstra vin.


Skær fasanen ud i passende stykker eller som vi gjorde i 2 halve. Hæld sauce over og server fx. med kartoffelmos, røsti, kogte eller bagte kartofler eller hvad du har lyst til.


Smager skønt.

Vi endte med at købe et par fasaner mere.










lørdag den 19. juli 2014

Husarsteg med hasselback kartofler

En opskrift jeg husker fra min barndom, men som stadig holder og er ret nem at lave, er husarsteg.

Det er en god måde at lave nakkesteg/filet på.

Ca. 750 g nakkefilet
125 g champignon i skiver
1 løg
1 spsk rasp
4-5 skiver bacon i strimler
Salt og peber
Timian
1/2-1 spsk mel
1-2 dl bouillon
1-2 dl cheasy fraiche
Kulør - hvis skysaucen skal have lidt farve
Kødnåle


Kartofler
Det ønskede antal kartofler til hasselback kartofler eller halve bagte kartofler

Hak løget forholdsvist fint. Skær baconskiverne i strimler. Rens champignon og skær dem i skiver.

Kom lidt margarine eller olie på en pande. Rist løg, champignon og bacon heri.

Drys med rasp, og krydr med timian, salt og peber.


Skær nakkefileten i halve skiver (skær ikke helt igennem). De skal være ca. 1½ cm i tykkelse.


Fyld fyldet fra panden ned mellem skiverne. Hold evt. stegen sammen med kødnåle.


Læg i et ildfast fad, hæld bouillon ved og drys med mel. 


Kom i kold ovn. Tænd på 170 g. varmluft. Kom jævnligt væde fra fadet op over stegen.'

Skræl kartoflerne og skær i skiver på tværs, der må ikke skæres igennem. Det kan gøres på flere måder. I Sverige for mange år siden fandt mine forældre den hasselback form som jeg har på billedet. Før det lagde vi kartoflen i en grydeske, så skærer man ikke helt i bund. Har læst andre bruger en kødnål eller strikkepind igennem kartoflen, eller mellem to tynde spækbrætter.


Pensl med olie og drys med salt og hvis du ønsker det paprika. Når stegen har været i ovnen i ca. 45 min, sættes kartoflerne i ovnen. Når stegen har fået ca. 1½ time i alt, så tages den ud. Fonden hældes op i en gryde. Stegen dækkes med stanniol og trækker i ca. 20 min. Imens bager kartoflerne færdig i ovnen.



Jævn skyen med cheasy fraiche evt. rørt med lidt mel. Smag til med salt og peber og tilføj kulør hvis du ønsker det.


Server med kartofler og skysovs

fredag den 18. juli 2014

Hurtige og nemme nutella cookies

Kender I det, at man får købt Nutella eller andre chokolade smørepålæg, og så ikke får det brugt, før datomærkningen begynder at løbe ud. Denne gang var det sådan et glas med striber - duo choko.

Det har vi prøvet nogle gange. Men denne gang tænkte jeg, man må da kunne lave nogle kager med det. Så ud på nettet og søge på kager med Nutella. Da jeg så kom forbi Noget i ovnen hos bagenørden så var jeg solgt, det lød for nemt.

1 cup - ca. 2,4 dl. Nutella eller andet choko smørepålæg
1 cup - ca. 2,4 dl. mel
1 æg

Jeg kom ikke andet i denne gang, så helt plain. Har læst at folk kommer sukker, farin, natron, havregryn eller lignende i.

Bland ovenstående ingredienser i en skål.


Sæt i toppe på en bageplade med et par teskeer.


Bag i ovnen ved 175 g. varmluft i 5-10 min. afhængigt af din ovn og størrelsen.

Tag dem ud og lad dem køle af på en rist. De bliver sprøde, når de køler af. De er som så mange andre småkager bløde når de tages ud.

De er bedst samme dag, men kan gemmes i en dåse/bøtte i et skab.




søndag den 8. juni 2014

French toast med landskinke

Havde lidt gulerodsbrød fra dagen før, som virkede lidt kedeligt.

Ville egentlig have lavet et blødkogt æg, men da brødet virkede kedeligt, så tænkte jeg i ristning eller arme riddere også kaldet french toast. Arme riddere er dog normalt lavet så de enten er sødet med sukker og kanel, eller så man kan spise dem med sirup eller lignende. Var mere til det salte i smagen.

Lavede dem på denne måde.

2 skiver daggammelt brød.
2 æg
1 håndfuld revet ost (cheddar)
salt og peber
San Marzano tomater
landskinke røget

Pisk æg sammen og tilsæt revet ost, som du lige smuldrer lidt mere mellem fingrene. Krydr med salt og peber.

Hæld blandingen i en dyb tallerken eller et lille fad.

Kom brødene ned i blandingen og lad dem trække lidt. Vend så de også trækker på den anden side.


Brun noget smør/margarine på en pande - ikke for kraftig varme.

Kom brødskiverne over på panden. Hvis de ikke har suget hele blandingen, så hæld forsigtigt blanding/ost over skiverne. (der skal ikke være ret meget æggemasse tilbage i tallerknen, for så har brødet trukket for lidt).

Giv nogle minutter på hver side, til overfladen er gylden.

Server med fx røget skinke og tomater. (kunne også være bacon)







lørdag den 7. juni 2014

Ravioli med skinke og ostefyld med fløde champignonsovs

Mens vores køkken var revet ned, havde Netto tilbud på ravioliforme - så er det lidt hurtigere at lave forskellige fyldte pastaer, uden at det kræver en besværlig rengøring af pastamaskinen. Dem måtte vi eje.

Har lavet fyldet tidligere med de rigtige oste, men havde ikke alle slags denne gang, så her er hvad der er i denne udgave.

Pastaen er lavet efter samme opskrift som tidligere her på bloggen.

Opskriften på fyldet er fundet hos Signes Mad

200 g ricotta (skulle være 100 g)
25 g revet mozzarella (helst frisk) (skulle være 125 g frisk)
75 g parmesan
100 g kogt skinke
1 spsk persille
lidt peber
1 æg

Alle delene til fyldet kommes i en minihakker til skinke og ost er finthakket - mozzarellaen/en del af ricottaen kan evt. vente til det andet er hakket. Det er med til at gøre fyldet cremet.

Rul pastaen ud tyndt. Vi var på 3 fra tyndeste indstilling på vores maskine tror jeg.

Kom mel i formen så pastaen slipper let.

Kom en plade pasta hen over formen. Fyld fyld i fordybningerne. Pas på med at komme for meget fyld i, må ikke gå op over fordybningen.

Pensl med æg rundt om fyldet, der hvor pastaen skal samles.



Kom en plade pasta hen over og rul pladerne sammen med den medfølgende rulle.

Vend formen og læg den formede pasta på lidt mel, så de ikke klistrer sammen.

Kog i letsaltet vand i nogle minutter til de er klar. Tiden afhænger af størrelse og tykkelse. Når de kommer til tops, kan du tjekke om de er klar.

Saucen til pastaen er fra en lille rød kogebog jeg har der hedder "Favoritter PASTA" ingen forfatter nævnt, men udgivet af PaRRagon

Her er den som jeg lavede den:
1 1/2 dl creme fine eller mager madlavningsfløde.
1 fed hvidløg, finthakket.
60-100 g. champignon i skiver
1 spsk strimlet frisk salvie
Lidt parmesan 2 spsk
Salt og peber

Bring fløden i kog sammen med hvidløg - brug en pande. Lad det simre et minuts tid. Tilsæt svampe og ost. Smag til og lad det simre. Kom det meste af salvien i, og rør rundt.

Kom pastaen i en skål eller dyb tallerken, og kom saucen over. Pynt med strimler af salvie.