søndag den 7. marts 2021

Fudge af kun 2 ingredienser



Min kære mand havde set en opskrift på snydefudge, og da vi havde en del overtræksknapper, som jo skal bruges til noget - så tænkte jeg at det måtte prøves. 

Meget nemt, og egentlig et okay resultat. 

Ingredienser:
5,9-6 dl. overtræksknapper (jeg har lavet både af hvid, lys og mørk)
1 ds kondenseret mælk (lige under 400 gram)

Kom knapperne (eller endnu bedre chokoladen) i en skål der kan gå i mikroovnen. Sæt i mikroovnen og giv 30 sekunder af gangen indtil chokoladen er smeltet (vigtigt ikke at give for lang tid, derfor det "korte" interval). Når chokoladen er smeltet, så blandes med den kondenserede mælk. 

Når det er blankt og ensartet kommes det i en form på 20*20 cm. 

Jeg kom bagepapir i, og kom en smule olie på papiret. Kom olie på fingrene og glattede fudgen lidt ud. 

Sæt i køleskab til det har sat sig. Skær i mundrette stykker og server. 




lørdag den 16. januar 2021

Sprøde flæskesvær - actifry

Der blev indkøbt et par store svinekamme med svær her omkring nytår. 

De blev skåret ud til primært koteletter, så havde fedt og svær til overs. 

Skulle bruge fedtet til leverpostej, men sværen gemte jeg til flæskesvær.

Glemte at veje inden jeg kogte, men vil tro der var 300-400 g inden det blev kogt. Efter kogning i saltvand, lavede jeg dem i actifry. Nemt og de blev fine. 

Opskrift

300-400 g svær uden ret meget fedt under

2-3 tak salt måske mere

1 spsk eddike



Start med at koge sværene (adskilt i enkelte svær) i ca 15 min i letsaltet vand  

Lad dryppe af i nogle minutter. 

Kom eddike i actifryen, tilsæt de afdryppede svær og 1 tsk salt. Lad dem køre på standardprogram i ca 15 minutter og tjek om der skal hældes fedt fra. Kør videre i ca. 15 minutter mere tjek om de er færdige, klumpet sammen, eller skal have hældt fedt fra. Drys lidt salt over (nok 1-2 tsk.) og lad dem køre videre. Hold øje med dem, så de ikke får for meget. Mine fik ca. 35-36 minutter. 



mandag den 24. september 2018

Kærnemælksboller med og uden fyld

Selvom der ikke er så meget tid til overs til den her så er det jo ikke fordi jeg ikke får lavet mad og afprøvet opskrifter.

Faldt over en økologisk kærnemælk i de der stop madspild kølediske. Så tænkte straks det måtte kunne bruges til kærnemælksboller. Og det blev der så prøvet igår søndag.

Fandt en opskrift her  Fulgte den overordnet men med lidt ændringer til hævetid, bagetid og temperatur.

20 stk
7-800 g hvedemel
5 dl kærnemælk
2 spsk honning
2 tsk salt
100 g margarine
1 pk gær



(Jeg kom fyld i halvdelen, der brugte jeg 2-3 skiver pepperoni og lidt ost i hver)

Lun kærnemælken og udblød gæren i den.

Tilsæt honning og salt. Kom melen i lidt af gangen. Når massen begynder at samle sig tilsættes margarinen i tern. Der æltes videre og der tilsættes mel til dejen er smidig men ikke tør.

Stilles til hævning et lunt sted. Her stod den i 1-1,5 time. Del dejen i to som hver deles i 10 lige store stykker. Mine var på ca 65-70 g.

Form til boller sæt på en plade og lad hæve tildækket i ca 30 min.

Dem det var med fyld blev trykket flade. Fyldet på i midten og dejen foldedes op omkring fyldet og rulledes til en bolle.

Ovnen tændes på 210 g varmluft.

Inden bollerne sættes i ovnen pensles med kærnemælk. Bages bed 210 g varmluft i ca 10-15 min afhængigt af ovn. Dem med fyld fik nok omkring 15-17 min.

Værsgo at spise. (Dem med fyld er prøvet at fryse og tøet op i mikro og de er stadig saftige)