Her er endnu en af de opskrifter hvor jeg havde taget billeder.
Som oftest er det en opskrift uden billeder jeg har liggende i mine kladder. Denne var dog billeder uden tekst.
Havde fundet opskriften på enebærgryde hos arla
2 personer
25 g smør/margarine
½ kg svinekød i strimler (fx skinkekød)
3 tørrede enebær
1/4 tsk. tørret rosmarin
1 1/4 dl. fløde fx madlavningsfløde
1 dl creme fraiche eller cheasy fraiche
½ tsk. groft salg
friskkværnet peber
evt. kulør
evt. saucejævner
Bagt kartoffelmos
300 g skrællede kartofler i mindre stykker
1⁄4 liter vand
25 g smør/margarine
1⁄4 dl fløde
1 æg
1⁄2 tsk groft salt
friskkværnet peber
Smelt fedtstoffet og lad det blive gyldent. Del kødet i mindre portioner og brun hver portion for sig. Når alt kødet er brunet, kommes det tilbage i gryden.
Knus krydderierne i en morter og tilsæt sammen med fløde, fraiche, samt salt og peber.
Lad koge under låg ved svag varme i op mod 1 time. Tilsæt kulør hvis ønsket og smag til med salt/peber/enebær/rosmarin.
Hvis sovsen er for tynd, kan retten evt. jævnes.
Imens koges kartoflerne i vand i ca. 20 min. til de er godt møre (jo mindre stykker, jo kortere tid) husk det skal være usaltet vand til kartoffelmos.
Hæld vandet fra og lad kartoflerne dampe tørre, eller dryppe af i en sigte.
Mos med fedtstof og fløde.
Kom æggeblommerne i en af gangen og pisk mosen godt igennem. Smag til med salt og peber. Pisk hviderne stive i en anden skål og vend dem forsigtigt i kartoffelmosen.
Hæld i smurte portionsforme og bag midt i ovnen ca. 25 min. ved 200 g. varmluft.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar