søndag den 24. november 2013

Nemme kartoffelbåde/pommes frites

Efter en weekend uden den helt store energi, skulle vi have lidt nem mad i dag.

I går købte vi noget færdigt pizzadej, så vi havde til nem mad i dag. Lidt tomatsauce fra fryseren, peberfrugt, løg, ost, en rest hakket oksekød, chili og pepperoni samt noget cheddar.

Havde lyst til noget salt også, så det blev hjemmelavede kartoffelbåde. De plejer at skulle have ret lang tid i ovnen, så tænkte jeg ville bruge et lille fif, som jeg har set hos Jamie Oliver eller Gordon Ramsey.

Skræl den ønskede mængde kartofler.

Skær kartoflerne i både (de små var i kvarte og de større i 6-8 både pr. kartoffel)


Bring en gryde vand i kog, tilsæt salt.

Kom kartoffelbådene i vandet og kog i ca. 6-8 min. Hæld vandet fra, og tør kartoflerne.

Vend kartoflerne med 2-3 spsk olie (jeg brugte rapsolie, men brug hvad du kan lide)

Fordelte kartoffelbådene på en bageplade - gerne med bagepapir på. Drys med de ønskede krydderier. Jeg brugte blot lidt groft salt.


Sæt pladen i ovnen i ca. 20 min. Da jeg skulle lave pizza blev det ved 210 g varmluft.

De blev rigtig fine, og meget af olien lå tilbage på papiret, så heller ikke særligt fede.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar