Til en sommerfest med arbejdet fik vi en dejlig jordskokkesuppe, så det skulle vi helt sikkert prøve at lave selv.
Har fundet et par opskrifter, som jeg kombinerer lidt. Søg fx på jordskokkesuppe og Meyer, så kommer der link til en video med Meyer. Claus Meyer laver sin på kun jordskokker, mens jeg vælger at bruge kartofler også. (som inspireret af opskrift hos Hanne K's verden) Min er lidt en kombination af de to.
Opskrift (2 skåle suppe)
300 g. jordskok
250 g. kartofler
1-2 små fed hvidløg
1 stort eller 2 mindre løg
2 spsk olivenolie
2-3 spsk. æblevineddike
5 dl. vand
1 bouillonterning (høns)
1-1½ dl fløde (jeg brugte creme fine, for det var det jeg havde)
salt og peber
ca. 1 tsk. tørret timian.
Skræl kartofler og jordskokker. Skær i små tern
Hak hvidløg og løg forholdsvist fint.
Steg kartofler, jordskokker, løg og hvidløg i olien. Det skal ikke blive brunt, men blot gyldent.
Tilsæt æblevineddike (eller fx. hvidvin eller citronsaft) for at få lidt syre i retten. Det koger helt ind/fordamper, krydr allerede nu, med lidt salt og peber. Tilsæt timian, og bouillon. Lad retten småkoge indtil kartofler og jordskokker er møre. (afhængigt af størrelsen og hvor længe der blev svitset - op til 20 min)
Tilsæt fløde og blend forsigtigt suppen i en blender der kan tåle varme ting, eller med en stavblender - pas på det kan sprøjte ret så meget, så pas på ikke at brænde dig.
Skær en pakke bacon ud i strimler, til de er sprøde. Læg dem på fedtsugende papir.
Kom suppen tilbage på varmen, og smag til med salt, peber og æblevineddike. Er suppen for tyktflydende, så kan den gøres mere lind med ekstra fløde.
Hæld op i en skål, kom baconen på toppen og server :-)
Helt klart en opskrift der skal gemmes. (Næste gang skal vi prøve med fløde i)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar