Valget faldt på en løg og bacontærte med timian og en grov bund.
Bunden fandt jeg hos foodfan.dk.
Vores udgave:
30 g. margarine
1 tsk. salt
80 g rugmel og 120 g hvedemel.
koldt vand til det hænger sammen - kom lidt mere i end til det hænger sammen ellers er dejen meget hård/tør at arbejde med.
Bland tingene sammen og stil koldt i 30 min. Rul ud og kom i en tærtebund. Prik med en gaffel og forbag i ca. 15 min.
Grund elementerne til fyldet havde jeg, men kiggede alligevel lidt rundt. Her er en af de sider jeg blev inspireret af:Loui og Bearnaisen, men tilsatte noget surt i stedet for noget sødt.
Fyldet:
4 store løg i skiver/halve skiver
200 g. bacon i tern
1 tsk frisk timian
lidt æblecidereddike
salt og peber
Æggemassen:
3 æg
3 dl. cheasyfraiche
200 g. ost (jeg rev en blanding af emmentaler og mozzarella.)
Salt og peber
Steg baconen sprød på en pande og tag det af. Hvis der er meget fedtstof tilbage på panden, så fjern en del af det. Er det en mager bacon, så tilsæt lidt mere fedtstof. Steg løgene ved svag varme i 20-30 min. Krydr med salt, peber, timian og lidt æblecidereddike (kun en smule)
Bland æg og cheasyfraiche. Kom 2/3 af osten, løg og bacon i massen og bland. Kom i den forbagte tærteform og drys den resterende del ost over. Kom i varm ovn ved 175 grader i ca. 25-30 min.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar